Firmaet Bøggild & Rasmussen er familie drevet og har eksisteret i mere end 30 år. Udgangspunktet for firmaets opstart var levering af pyntegrønt til kirker, mos og pyntegrønt til blomstergrossisterne, samt en mindre juletræsproduktion. Med tiden er firmaet vokset, og sønnerne Kenni og Jannik er tiltrådt. Vores varesortiment er også blevet betragteligt udvidet, og salget er i dag primært til eksport.
Firmaets succes bygger på kvalitetsprodukter og leveringsdygtighed. Vi har gennem årene opbygget et solidt netværk til vore faste og mangeårige kunder baseret på troværdighed, ærlighed og den direkte kontakt til kunden. Vi er kreative i vore løsninger og åbne for nye tiltag, hvis du som kunde har en ide eller et ønske om et produkt, som ikke for nuværende er at finde på vores hjemmeside.